GUIDE, 2013 - 2015

a two year Grundtvig multilateral project as coordinator organisation regarding "Culture Guides for marginalised social groups" with partners from the European voluntary culture and liberal adult education. Supported by EU’s Executive Agency (EACEA).

For more information - see the website of the CULTURE GUIDE project here.

Lige adgang til kunst og kultur- et EU-projekt

Skrevet af Bente von Schindel

Kulturelle Samråd i Danmark fik i 2013 midler til et toårig Grundtvig Multilateral projekt under Europa-Kommissionens program for livslang læring. Projektet, der involverer 6 europæiske kulturorganisationer fra Danmark, Holland, Slovenien, Ungarn og Storbritannien, er afsluttet med udgangen af 2015, og afrapporteringen til EU er i disse dage ved at blive færdiggjort.

Projektets titel er ”Culture Guides for Marginalised People”, og det havde til formål at undersøge muligheden for - i en europæisk ramme - at rekruttere, uddanne og vejlede frivillige til at fungere som mentorer eller guider, der introducerer og hjælper marginaliserede sociale grupper til at deltage i lokale kunst- og kulturaktiviteter - enten som publikum eller som aktive deltagere.

Moderne velfærdsstater har som et vigtigt mål at sikre fri og lige adgang til kunst og kultur for alle borgere, fordi erfaringer med kunst og kultur kan oplive og oplyse folk og ændre deres liv til det bedre, og fordi kunst og kultur har positive konsekvenser både for den enkelte og for samfundet. Kunst og kultur giver mening i hverdagen og en påvirkning vil især have værdi for socialt marginaliserede grupper, fordi deres marginalisering ofte indebærer en tilbagetrækning fra arbejdslivet og fra livet og samfundet i almindelighed. Herved risikerer de isolation og tab af aktive relationer og engagement. Et engagement i kunst og kultur kan give dem ny motivation, forny deres relationer til andre mennesker og samfundet og hjælpe dem til at opnå en stabilitet ved at sætte nye perspektiver på deres tilværelse.

Det er derfor vigtigt, at alle borgere har mulighed for at deltage i kunst og kultur. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Især ældre og socialt marginaliserede er ofte ikke særligt involveret i eller brugere af kunst og kultur. Årsagerne kan være mange, men det er vigtigt, at der gøres noget ved det.

Kulturel bæredygtighed

I Kulturelle Samråd i Danmark så vi et behov for at styrke adgangen til kunst og kultur, og vi mente, at det mest hensigtsmæssige middel til at opfylde dette behov og fremme kulturel bæredygtighed ville være at bruge ideen om "borgere hjælper borgere”. Staten og kommunerne kan støtte en sådan hjælp, men de kan ikke gøre det alene. Indsatsen afhænger af frivillige. Vi så derfor nærmere på en undersøgelse, som det danske Kulturministerium foretog i 2012. Undersøgelsen hed "Danskernes kulturvaner 2012”. Her viste det sig, at en del af den danske befolkning ikke regelmæssigt (eller aldrig) gik i teatret eller til koncerter, læste bøger eller så på kunst m.v. Årsagerne til ikke at vælge kunst og kultur kan være mange: Andre interesser og prioriteter, tilgængelighed - geografisk og økonomisk, kulturelle barrierer, sociale barrierer osv.

Indvandreres og flygtninges kulturforbrug

Også indvandreres og flygtninges kulturforbrug blev ved samme lejlighed kortlagt. Og også her fandt man marginaliserede grupper. Indvandreres og flygtninges kulturforbrug førte til, at en gruppe frivillige i København oprettede et korps af frivillige kulturguider, hvis ambition, det var:

At introducere børn (og deres familier) fra socialt boligbyggeri i København til kulturelle aktiviteter (museer, teatre, film etc.) - både som publikum og som deltagere

At forhindre marginalisering og sikre lige adgang til kulturelle aktiviteter ved "bygge bro" mellem beboere og de kulturelle institutioner.

At være opsøgende, så kulturinstitutioner vil møde nye målgrupper og udvikle nye udstillinger/aktiviteter i overensstemmelse med deres interesser og krav.

Projektet er senere blevet et kommunalt projekt, men det er også i dag stadigt frivillige, der fungerer som kulturguider.

Inspiration

Kulturministeriets undersøgelse og det københavnske kulturguideprojekt inspirerede Kulturelle Samråd i Danmark til også at tænke i kulturguidemodellen. Det måtte kunne lade sig gøre at aktivere de kulturelt frivillige i de lokale kulturelle foreninger, der selv er så engagerede i deres aktiviteter, og få dem engageret i at være med til at brede kulturen ud til alle. Ideen blev både til et dansk og et europæisk projekt.

I EU søgte Kulturelle Samråd i Danmark og fik tildelt midler til et europæisk Grundtvig Multilateralt projekt, der skulle sætte fokus på metoder for, hvordan man inkluderer de marginaliserede grupper i kulturlivet. Projektets deltagere er partnere fra tidligere Grundtvigprojekter: England, Holland, Danmark, Slovenien og Ungarn, og alle partnere har haft deres bud på, hvordan og med hvilke metoder, kulturguideideen kunne føres ud i livet.

Borger hjælper borger

I Kulturelle samråd i Danmark valge vi at inddrage lokale kulturelle samråd i projektet og lade dem være rammen om aktiviteten for således at bruge ideen om "borger-hjælper-borger". På denne måde kunne frivillige kulturguider i lokalområder - støttet af lokale teams af facilitatorer valgt blandt samrådenes medlemsorganisationer - fungerer som mentorer eller vejledere, som skulle hjælpe slutbrugerne med at få adgang til kunst og kultur i deres lokalområde. Der var tale om professionelle kunsttilbud, herunder teater, kunstudstillinger, koncerter, danseforestillinger, kulturarvsaktiviteter eller museer, eller deltagelse i amatørkunst såsom kor, teater, musik, dansegrupper eller historiefortælling.

Projektet er funderet i den overbevisning, at det at bruge frivillige - med relevant støtte fra landsorganisationerne samt lokale myndigheder, kulturinstitutioner, frivillige lokale foreninger (også på det sociale område) m.v. - kan være et bæredygtigt middel til at fremme denne type aktiviteter. Da projektet igangsattes på nogenlunde samme tid som folkeskolereformen var det naturligt at være en del af den åbne skole, hvor skolerne åbner sig mod og samarbejder med det omkringliggende samfund - herunder det lokale foreningsliv - og to samråd, Kulturelt Samråd Halsnæs og Kulturelt Samråd Køge, meldte hurtigt deres interesse for projektet. Derfor igangsattes de to krævede pilotforsøg i disse kommuner - iøvrigt med stor opbakning fra både skole- og kulturforvaltninger i begge steder. I forbindelse med pilotforsøgene har  medlemmer af begge samråd i øvrigt deltaget i et seminar i Slovenien samt i den afsluttende konference i Budapest.

Den europæiske kontekst

De partnerlande, der var involveret i dette projekt, samt andre EU-lande, har som en af ​​de vigtigste mål for deres kulturelle politik at fremme kunst og kultur i hele befolkningen. Men de oplever ofte, at de har store grupper af ikke-brugere - især blandt socialt marginaliserede befolkningsgrupper. Mange lande – heriblandt de nordiske - har identificeret et behov for at inddrage frivillige i at løse denne udfordring. Det erklærede mål er at fremme en bæredygtig kultur i en civilsamfundskontekst, hvor 'borger hjælper borger” på en rummelig og sammenhængende måde.

Det samme budskab har karakteriseret store EU-politikker i de sidste femten år. ”Memorandum on Lifelong Learning” som Europakommissionen fremlagde i 2000, og den reviderede ”Making a European Area of Lifelong Learning a Reality” fra 2001 understregede, at de vigtigste mål for livslang læring var aktivt medborgerskab, social inddragelse, kulturel samhørighed og personlig udvikling samt empowerment og forbedret beskæftigelsesegnethed. Desuden var 2010 udpeget til det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, 2011 som det europæiske år for frivilligt arbejde, 2012 som det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne samt 2013 som det europæiske år for borgerne.

EU-landene har brug for at finde nye måder at inddrage civilsamfundet på. Det kan ske på kunst- og kulturområdet, hvor en lang række kulturelle og uddannelsesmæssige foreninger står for læringsaktiviteter for omkring 20 til 30 procent af befolkningen i medlemslandene. Det frivillige kunst- og kulturområde er - ved siden af ​​breddeidrætten - den største sektor inden for europæisk frivilligt arbejde, og sektoren med den nuværende højeste ekspansion af medlemmer og nye foreninger. Det er bud på disse ”nye veje” projektet gerne vil give.

Man kan læse om projekterne i de 5 lande i den håndbog, som blev skrevet  og udgivet på 5 sprog i slutningen af projektet. Vi håber, den vil være til inspiration for andre, der vil gøre noget ekstraordinært for at udbrede kendskabet til kunst og kultur.

Download håndbogen her!

Læs om de danske pilotprojekter, der er beskrevet i

Kultur.dk nr. 11 og

Kultur.dk nr.12